Islandsk fårehund i dens rette element
Vi har den skønneste unge islandske fårehund: Draumur, f. 18. maj 2023. Han følger os i hælene, hvorend vi går. Og han er - ligesom hestene - en meget stor del af vores liv. Draumur er en glad, blid og tillidsfuld hund, og han charmerer alle gårdens gæster. Vi passer godt på Draumur, og han får ikke lov til at komme frit ud mellem hestene, før han som 1-årig er hurtig nok, og klar til det. Men han må selvfølgelig gerne kigge på og snuse til hestene med en snor i den anden ende. Draumur skal indtil videre nok få brugt sin næse og alt sit krudt på gode gåture i skoven og på stranden, og ikke mindst i vores private have, som er indhegnet til fri leg :)
Læs mere om den islandske fårehund