Uggerby Strand

Nyd den hvide sandstrand ved Uggerby

Nyd den hvide sandstrand ved Uggerby

Stranden er bred og indbydende - ingen skarpe sten, men masser af flot hvidt sand. Vandet er krystalklart, og du kan bade, solbade, ride, vandre og i det hele taget dyrke strand- og vandsportsaktiviteter. Nyd de smukke solopgange og solnedgange. Der må rides på stranden året rundt, og det er også tilladt at køre bil på stranden. Der er gode parkerings- og toiletforhold ved nedkørslen til stranden.

Helt unikt område på stranden for fugle- og planteinteresserede

Helt unikt område på stranden for fugle- og planteinteresserede

Ved Uggerby Strand er der både øst og vest for nedkørslen områder med udsivende grundvand, som danner en sivbevokset strandsø og små vådområder af varierende størrelse efter nedbørsforholdene. Her er gode forhold for planter, insekter og vadefugle.

Bag klitterne ligger Lilleheden og Uggerby Klitplantage, og det betyder, at man ofte kan høre og se skovens fugle fra stranden. Selve stranden er skiftevis bred og smal, og havet ud for er generelt lavvandet et godt stykke ud. Fra Tversted mod Skiveren og videre nordud er der igen høje klitter.

Solopgang og solnedgang

Uggerby Strand vender øst - vest, og derfor kan du opleve både en fantastisk solopgang og solnedgang på denne flotte naturlige kyststrækning.

Se vejret og farvandsoplysninger m.m i regionaludsigten for Nordjylland fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Foto: Lisbeth Holten

Solopgang ved Uggerby Strand
Solopgang ved Uggerby Strand
Solnedgang ved Uggerby Strand
Solnedgang ved Uggerby Strand
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System