Adgangsforhold og terræn
SEJTRÆK ligger med direkte adgang fra ejendommens jorder til Vendsyssel Riderute. Uggerby Klitplantage byder på spændende ridestier i et både fladt og kuperet terræn. Her behøver du ikke at tænke på asfaltveje. Stierne er sandede - gennemgående tørre og ikke for bløde - ofte beklædt med lyng og mos. Farvespillet i både Uggerby Klitplantage og Lilleheden Klitplantage (begge lokaliseret under Hjørring kommune) slår dig i møde, uanset hvilken tid på året du rider, og de afmærkede ruter er ikke svære at finde.